Forskel mellem versioner af "Fast punkt"

Fra Martinus Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
m
 
(28 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 
== Definition af faste punkter ==
 
== Definition af faste punkter ==
Et "fast punkt" er et udgangspunkt for en udmåling af et givent område (LB1, stk. 122).
+
Et "fast punkt" er et udgangspunkt for en udmåling af et givent område {{ref|122}})
 
 
Udover ovenstående, kommer Martinus ikke med en general definition af et fast punkt (Note: dette er tjekket i Livets Bog, så det er en påstand).
 
  
 
Martinus skelner mellem absolut faste punkter og relative faster punkter.
 
Martinus skelner mellem absolut faste punkter og relative faster punkter.
  
== Absolut fast punkt ==
+
=== Absolut fast punkt ===
Noget [[absolut]] er uforanderligt og dermed ubevægeligt. Kontrasten til noget absolut er noget relativt, som er foranderligt og bevægeligt. At noget er uforanderligt og ubevægeligt betyder at det er det samme som [[absolut stilhed]]. Det er noget evigt og uendeligt. Noget som er evigt og uendeligt kan ikke opleves. Det er et [["noget, som er"]].
+
Noget [[absolut]] er uforanderligt og dermed ubevægeligt. Kontrasten til noget absolut er noget relativt, som er foranderligt og bevægeligt. At noget er uforanderligt og ubevægeligt betyder at det er det samme som [[absolut stilhed]]. Det er noget evigt og uendeligt. Noget som er evigt og uendeligt er [[umanifisteret]] kan ikke opleves direkte. Dets eneste analyse er et [["noget, som er"]].
  
Et absolut fast punkt er et "[[noget]]", som eksisterer eller er til, men er "[[umanifesteret]]" og "stilhede (f.eks. stk. 2187).  
+
Et absolut fast punkt analyse er et "[[noget, som er]]". Det eksisterer og er ikke et ”intet”. Det er "[[umanifesteret]]", ubevægelig og dermed "[[absolut stilhed]]” (f.eks. Livets Bog 6, stk. 2187 {{ref|2187}}).  
  
En analyse baseret på et absolut fast punkt bliver en evig og uforanderlig uforanderlig analyse og derfor [[absolut sandhed]]. Den har altid og vil altid være til. Den har ikke en start eller slutning.
+
En analyse baseret på et absolut fast punkt bliver en evig og uforanderlig analyse og derfor [[absolut sandhed]], da resultatet af analysen er uforanderlig. Analysen og dens resultat har altid og vil altid være til. Den har ikke en start eller slutning.
  
Det centrale absolutte faste punkt i Martinus Verdensbillede er [[jeget]] også kendt som [[X1]]. Jeget er den [[årsagsløse årsag]] som er forud for bevægelsen. Den er ophavet eller skaberen bag bevægelsen. I følge Martinus, bliver en analyse af en bevægelse med udgangspunkt i den årsagsløse årsag, hvilket er det samme som et absolut fast punkt, en absolut eller kosmisk analyse af bevægelsen {{ref_mangler}}.
+
Det centrale absolutte faste punkt i Martinus Verdensbillede er [[jeget]] eller [[X1]]. Jeget er den [[årsagsløse årsag]], som er forud for bevægelsen {{km}}. Den er ophavet eller skaberen bag bevægelsen. I følge Martinus, bliver en analyse af en bevægelse med udgangspunkt i den årsagsløse årsag, hvilket er det samme som et absolut fast punkt, en absolut eller kosmisk analyse af bevægelsen {{km}}.
  
 +
=== Relative faste punkter ===
 +
Der findes ikke absolutte faste punkter i den materielle verden (f.eks. stk. 989). I den materielle verden er alt bevægelse og de faste punkter er derfor ikke absolutte, men relativ i forhold til den sammenhæng, som de indgår i. Et relativt fast punkt er i sig selv en bevægelse og den "udmåling" eller analyse, som er baseret på noget relativt, må derfor også blive relativ, da det er en reaktion mellem det relative faste punkt og det målte. Med andre ord, så bliver målingen i sig selv en forandring og dermed bliver analyserne og resultaterne også foranderlige og dermed timelige. De er en "udregning" på basis af bevægelser og derfor relative i forhold til det punkt, der måles fra {{ref|244}}.
  
== Relative faste punkter ==
+
Det relative og dermed de relative faste punkter udgør det levende væsens "...ydre manifestation, strålekraft og liv" og er den vis en kendsgerning fordi de eksisterer som fænomen {{ref|820}}. Det at der findes en ydre manifestation er en absolut kendsgerning, men den enkelte manifestation eller lokalitet, er en relativ kendsgerning.
Der findes ikke absolutte faste punkter i den materielle verden (f.eks. stk. 989). I den materielle verden er alt bevægelse og de faste punkter er derfor ikke absolutte, men relativ i forhold til den sammenhæng, som de indgår i. Et relativt fast punkt er derfor i sig selv en bevægelse og derfor bliver "udmålingen" eller analysen en reaktion mellem det relative faste punkt og det målte. Med andre ord, så bliver målingen i sig selv en forandring og dermed bliver analyserne og resultaterne også foranderlige og dermed timelige. De bliver en "udregning" på basis af bevægelser og derfor relative (stk. 244).  
 
  
Det relative og dermed de relative faste punkter udgør det levende væsens "...ydre manifestation, strålekraft og liv" og er den vis en kendsgerning (stk. 820).
+
=== Det absolut faste punkt som bevægeren ===
 +
Bevægelser kan ikke bevæge sig selv og det skabte kan ikke skabe sig selv. Det behøver en "bevæger" eller en skaber bag bevægelsen og det skabte. Derfor er vi nødt til at skelne mellem "skaberen" og "det skabte" ([[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 36). Martinus beskriver denne bevæger eller skaber, som et umanifisteret "noget, som er" og benævner det, grundet sin umanifisterede natur, [[X1]]. Dette noget er "udenfor" det skabte. Det er ”Bvægeren” eller skaberen bag det skabte. Vi kender dette, som vores ”Jeg”.
 +
Dette jeg er det absolut faste punkt bag bevægelsen. Det er den nødvendige modsætning til det skabte, hvilket gør at der kan opstår en kontrast mellem det skabte og uskabte, hvilket gør det muligt at opleve {{ref|999}}.
  
== Det absolut faste punkt som bevægeren ==
+
=== Oplevelse baseret på absolut faste punkter ===
Bevægelser kan ikke bevæge sig selv og det skabte kan ikke skabe sig selv. Det behøver en "bevæger" eller en skaber bag bevægelsen og det skabte. Derfor er vi nødt til at skelne mellem "skaberen" og "det skabte" ([[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 36). Martinus beskriver denne bevæger eller skaber, som et umanifisteret "noget, som er" og benævner det, grundet sin umanifisterede natur, [[X1]]. Dette noget er "udenfor" det skabte.
 
 
 
(nødvendigt at "opleveren" er en modsætning til det oplevede for at skabe kontrast ([[LB3]], stk. 999)
 
 
 
== Oplevelse baseret på absolut faste punkter ==
 
 
Relative og absolutte faste punkter giver sig udslag i forskellige resultater eller analyser.
 
Relative og absolutte faste punkter giver sig udslag i forskellige resultater eller analyser.
  
 
De relative punkter, og dermed relative analyser, giver svar i tid og rum. De besvarer "hvad" bevægelsen er relativt set. Da det ikke er bevægelsens absolutte analyse bliver disse analyser [[illusion|illusioner]] eller en analyse, som i absolut forstand "ikke er hvad den ser ud til". De relative analyser kommer til udtryk i [[materieanalyse]] og [[materievidenskab]] (f.eks. [[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31).  
 
De relative punkter, og dermed relative analyser, giver svar i tid og rum. De besvarer "hvad" bevægelsen er relativt set. Da det ikke er bevægelsens absolutte analyse bliver disse analyser [[illusion|illusioner]] eller en analyse, som i absolut forstand "ikke er hvad den ser ud til". De relative analyser kommer til udtryk i [[materieanalyse]] og [[materievidenskab]] (f.eks. [[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31).  
  
De absolutte analyser giver svar i [[hensigter]] og [[livsytringer]]. De tager udgangspunkt i at materie eller bevægelse er udtryk for et levende væsens hensigt eller udtryk. De absolutte analyser bliver derfor en [[livsanalyse]] og en [[åndsvidenskab]] (f.eks. [[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31). Denne nye videnskabs analyser omhandler derfor ånd, liv og bevidsthed ([[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31).
+
De absolutte analyser giver svar i [[hensigter]] og [[livsytringer]] {{km}}. De tager udgangspunkt i at materie eller bevægelse er udtryk for et levende væsens hensigt eller udtryk. De absolutte analyser bliver derfor en [[livsanalyse]] og en [[åndsvidenskab]] (f.eks. [[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31). Denne nye videnskabs analyser omhandler derfor ånd, liv og bevidsthed ([[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31).
  
== Tilværelsens faste punkter ==
+
=== Tilværelsens faste punkter ===
Martinus benytter også udtrykket faste punkter, som noget det levende væsen har i dets tilværelse. Eksempler er "Bankbogen" (LB4, stk. 1328), kommunismens ([[LB4]], stk. 1335), dyrets (ref), det troende menneske (ref), kongebevidstheden (stk. 1991), etc. Det faste punkt er, i denne sammenhæng, det som det levende væsen bruger til at styre sin tilværelse ud fra.
+
Martinus benytter også udtrykket faste punkter, som noget det levende væsen har i dets tilværelse. Eksempler er "Bankbogen" {{ref|1328}}, kommunismens {{ref|1335}}, dyrets {{km}}, det troende menneske {{km}} og kongebevidstheden {{ref|1991}}. Det "faste punkt" er, i denne sammenhæng, den oplevelse eller forståelse af tilværelsen som det levende væsen styrer sin tilværelse ud fra.
 +
 
 +
== Noter ==
 +
{{reflist}}
  
 
== Henvisninger til Martinus Værk ==
 
== Henvisninger til Martinus Værk ==
[[Livets Bog 2]], Stk. 122
 
* Fast punkt som udmålingspunkt af [[Jordmenneskehedens modtagelighed for den ny verdensimpuls|jordmenneskehedens bevidsthedskategorier]]
 
  
Stk. 794
+
{{HenvisningVærkTitel | bog = LB1 }}
* ..en [[energi]] eller [[bevægelse]] kan kun vendes ved hjælp af et [[absolut fast punkt]]
+
{{HenvisningVærkRefernce | bog = LB1 | term = Punkt, fast, | stk = 249 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkRefernce | bog = LB1 | term = findes ikke i den fysiske verden, | stk = 233-34 | indryk = 1 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkRefernce | bog = LB1 | term = illusorisk, | stk = 239 | indryk = 1 | wikilink = ja }}
 +
{{HenvisningVærkRefernce | bog = LB1 | term = virkelig, | stk = 238, 240, 242-44 | indryk = 1 | wikilink = ja }}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = LB2 }}
 +
{{HenvisningVærkRefernce | bog = LB2 | term = Punkt, fast, | stk = 440, 500, 542 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkRefernce | bog = LB2 | term = jeget, | stk = 380-82, 386, 550-51 | indryk = 1 | wikilink = ja }}
 +
{{HenvisningVærkRefernce | bog = LB2 | term = overbevidsthed, | stk = 383, 386 | indryk = 1 | wikilink = ja }}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = LB3 }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = LB3 | term = Punkt, fast, | stk = 782-83 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = LB3 | term = jeget, | stk = 779-80, 785, 788-89, 793-94, 813-14, 819, 951, 998, 1000, 1006, 1024 | indryk = 1 | wikilink = ja }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = LB3 | term = livsoplevelse, | stk = 989, 993-97, 999-1000, 1006-9 | indryk = 1 | wikilink = ja }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = LB3 | term = noget, som er, | stk = 993-99, 1008 | indryk = 1 | wikilink = ja }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = LB3 | term = talsystemets nul, | stk = 1010-12, 1014, 1016, 1019-21, 1024, 1026 | indryk = 1 | wikilink = ja }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = LB3 | term = verdensaltet, "noget, som er", livssubstans, | stk = 990 | indryk = 1 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = LB3 | term = vending af energi, | stk = 794 | indryk = 1 | wikilink = ja | note = ..en [[energi]] eller [[bevægelse]] kan kun vendes ved hjælp af et [[absolut fast punkt]]}}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = LB4 }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = LB4 | term = Punkt, fast, jeget, | stk = 1073, 1574 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = LB6 }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = LB6 | term = Punkt, fast, | stk = 2189 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = LB6 | term = Gud, | stk = 2044, 2046, 2334, 2359 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = LB6 | term = jeget, | stk = 2186-88, 2343, 2345, 2352 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = DEV1 }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = DEV1 | term = Punkt, fast, jeget, | stk = 11.2, 15.3, 16.12, 16.16 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = Logik }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = Logik | term = Gud, | stk = 18, 69 | indryk = 1 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = Logik | term = jeget, | stk = 21 | indryk = 1 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = Bisættelse }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = Bisættelse | term = Punkt, fast, | stk = 82, 89 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = DIK }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = DIK | term = Punkt, fast, jeget, | stk = 11, 125-26, 128-29, 132, 135, 137 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = AS1 }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = AS1 | term = Punkt, fast, | stk = 37.5-7 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = AS1 | term = skjult bevægelse, | stk = 13.20 | indryk = 1 | wikilink = ja }}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = Småbog 5 }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = Småbog 5 | term = Punkt, fast, [[livsenheder]], | stk = 13, 15 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = Småbog 8 }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = Småbog 8 | term = Gud, | stk = 63 | indryk = 1 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = Småbog 8 | term = jeget, | stk = 41 | indryk = 1 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = Småbog 10b }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = Småbog 10b | term = Punkt, fast, evigheden, | stk = 1 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
{{HenvisningVærkTitel | bog = Småbog 20c }}
 +
{{HenvisningVærkReference | bog = Småbog 20c | term = Punkt, fast, absolut stilhed, | stk = 4 | indryk = 0 | wikilink = nej }}
 +
 
 +
== Se også ==
 +
Se [[Jeget]] og [[den årsagsløse årsag]], som eksempler på absolut faste punkter.
  
  
[[Kategori:Martinus Udtryk]]
+
[[Kategori:Martinus begreb]]

Nuværende version fra 2. feb 2021, 07:02

Definition af faste punkter[redigér]

Et "fast punkt" er et udgangspunkt for en udmåling af et givent område [1])

Martinus skelner mellem absolut faste punkter og relative faster punkter.

Absolut fast punkt[redigér]

Noget absolut er uforanderligt og dermed ubevægeligt. Kontrasten til noget absolut er noget relativt, som er foranderligt og bevægeligt. At noget er uforanderligt og ubevægeligt betyder at det er det samme som absolut stilhed. Det er noget evigt og uendeligt. Noget som er evigt og uendeligt er umanifisteret kan ikke opleves direkte. Dets eneste analyse er et "noget, som er".

Et absolut fast punkt analyse er et "noget, som er". Det eksisterer og er ikke et ”intet”. Det er "umanifesteret", ubevægelig og dermed "absolut stilhed” (f.eks. Livets Bog 6, stk. 2187 [2]).

En analyse baseret på et absolut fast punkt bliver en evig og uforanderlig analyse og derfor absolut sandhed, da resultatet af analysen er uforanderlig. Analysen og dens resultat har altid og vil altid være til. Den har ikke en start eller slutning.

Det centrale absolutte faste punkt i Martinus Verdensbillede er jeget eller X1. Jeget er den årsagsløse årsag, som er forud for bevægelsen Skabelon:Km. Den er ophavet eller skaberen bag bevægelsen. I følge Martinus, bliver en analyse af en bevægelse med udgangspunkt i den årsagsløse årsag, hvilket er det samme som et absolut fast punkt, en absolut eller kosmisk analyse af bevægelsen Skabelon:Km.

Relative faste punkter[redigér]

Der findes ikke absolutte faste punkter i den materielle verden (f.eks. stk. 989). I den materielle verden er alt bevægelse og de faste punkter er derfor ikke absolutte, men relativ i forhold til den sammenhæng, som de indgår i. Et relativt fast punkt er i sig selv en bevægelse og den "udmåling" eller analyse, som er baseret på noget relativt, må derfor også blive relativ, da det er en reaktion mellem det relative faste punkt og det målte. Med andre ord, så bliver målingen i sig selv en forandring og dermed bliver analyserne og resultaterne også foranderlige og dermed timelige. De er en "udregning" på basis af bevægelser og derfor relative i forhold til det punkt, der måles fra [3].

Det relative og dermed de relative faste punkter udgør det levende væsens "...ydre manifestation, strålekraft og liv" og er på den vis en kendsgerning fordi de eksisterer som fænomen [4]. Det at der findes en ydre manifestation er en absolut kendsgerning, men den enkelte manifestation eller lokalitet, er en relativ kendsgerning.

Det absolut faste punkt som bevægeren[redigér]

Bevægelser kan ikke bevæge sig selv og det skabte kan ikke skabe sig selv. Det behøver en "bevæger" eller en skaber bag bevægelsen og det skabte. Derfor er vi nødt til at skelne mellem "skaberen" og "det skabte" (Bisættelse, kap. 36). Martinus beskriver denne bevæger eller skaber, som et umanifisteret "noget, som er" og benævner det, grundet sin umanifisterede natur, X1. Dette noget er "udenfor" det skabte. Det er ”Bvægeren” eller skaberen bag det skabte. Vi kender dette, som vores ”Jeg”. Dette jeg er det absolut faste punkt bag bevægelsen. Det er den nødvendige modsætning til det skabte, hvilket gør at der kan opstår en kontrast mellem det skabte og uskabte, hvilket gør det muligt at opleve [5].

Oplevelse baseret på absolut faste punkter[redigér]

Relative og absolutte faste punkter giver sig udslag i forskellige resultater eller analyser.

De relative punkter, og dermed relative analyser, giver svar i tid og rum. De besvarer "hvad" bevægelsen er relativt set. Da det ikke er bevægelsens absolutte analyse bliver disse analyser illusioner eller en analyse, som i absolut forstand "ikke er hvad den ser ud til". De relative analyser kommer til udtryk i materieanalyse og materievidenskab (f.eks. Bisættelse, kap. 31).

De absolutte analyser giver svar i hensigter og livsytringer Skabelon:Km. De tager udgangspunkt i at materie eller bevægelse er udtryk for et levende væsens hensigt eller udtryk. De absolutte analyser bliver derfor en livsanalyse og en åndsvidenskab (f.eks. Bisættelse, kap. 31). Denne nye videnskabs analyser omhandler derfor ånd, liv og bevidsthed (Bisættelse, kap. 31).

Tilværelsens faste punkter[redigér]

Martinus benytter også udtrykket faste punkter, som noget det levende væsen har i dets tilværelse. Eksempler er "Bankbogen" [6], kommunismens [7], dyrets Skabelon:Km, det troende menneske Skabelon:Km og kongebevidstheden [8]. Det "faste punkt" er, i denne sammenhæng, den oplevelse eller forståelse af tilværelsen som det levende væsen styrer sin tilværelse ud fra.

Noter[redigér]

Henvisninger til Martinus Værk[redigér]

  • Livets Bog 1
    • Punkt, fast, 249
    • findes ikke i den fysiske verden, 233-34
    • illusorisk, 239
    • virkelig, 238, 240, 242-44
  • Livets Bog 2
    • Punkt, fast, 440, 500, 542
    • jeget, 380-82, 386, 550-51
    • overbevidsthed, 383, 386
  • Livets Bog 3
    • Punkt, fast, 782-83
    • jeget, 779-80, 785, 788-89, 793-94, 813-14, 819, 951, 998, 1000, 1006, 1024
    • livsoplevelse, 989, 993-97, 999-1000, 1006-9
    • noget, som er, 993-99, 1008
    • talsystemets nul, 1010-12, 1014, 1016, 1019-21, 1024, 1026
    • verdensaltet, "noget, som er", livssubstans, 990
    • vending af energi, 794, Note: ..en energi eller bevægelse kan kun vendes ved hjælp af et absolut fast punkt
  • Livets Bog 6
    • Punkt, fast, 2189
    • Gud, 2044, 2046, 2334, 2359
    • jeget, 2186-88, 2343, 2345, 2352
  • Logik
    • Gud, 18, 69
    • jeget, 21

Se også[redigér]

Se Jeget og den årsagsløse årsag, som eksempler på absolut faste punkter.